Soho Houses Seneste Udrensning: Et Desperat Forsøg på at Redde et Faldende Imperium Midt i Privatiseringen

Soho House, det engang eftertragtede fristed for kreative og berømtheder, svinger igen øksen over sine medlemslister og skærer hundreder væk på nøglebeliggenheder i USA som New York, Los Angeles og Miami.[1] Dette kommer lige efter deres 2,7 milliarder dollars privatiseringsaftale, et træk der lugter af desperation efter år med problemer på det offentlige marked og brandudvanding.[2] Men lad os kalde det, hvad det er: et halvhjertet forsøg på at genvinde den tabte 'cool' faktor, når den reelle vej til rentabilitet ligger i faktisk at forbedre servicen og værdsætte eksisterende medlemmer i stedet for at behandle dem som engangsartikler.

Den Nuværende Kaos: Privatisering og Medlemsmasakren

I august 2025 annoncerede Soho House, at de ville blive private i en aftale ledet af MCR Hotels, med skuespiller Ashton Kutcher sat til at slutte sig til bestyrelsen - måske i håbet om, at hans stjernestatus kan drysse noget Hollywood-magi over det kæmpende brand.[3] Transaktionen, der er vurderet til 2,7 milliarder dollars inklusive gæld, forventes at blive afsluttet inden årets udgang, og tilbyder aktionærer 9 dollars per aktie - langt fra IPO-prisen på 14 dollars i 2021.[4] Befalede hævder, at dette vil frigøre virksomheden fra kvartalsvis indtjeningskontrol, så der kan fokuseres på langsigtet vækst.[5] Men skeptikere ser det som en flugtvej fra Wall Streets hårde spotlight, hvor aktierne er faldet med over 30% på grund af vedvarende tab.[6]

Samtidig udrensker klubben medlemmer, der 'ikke længere spejler klubbens kreative profil,' ifølge kilder.[7] Hundreder bliver vist døren i West Hollywood, New York (Meatpacking og Dumbo), Downtown LA og Miami Beach, som en del af en 'opfriskning', der inkluderer renoveringer som nye menuer, events og rum.[8] CEO Andrew Carnie, der tog over i 2022, har understreget langsommere ekspansioner og forbedring af eksisterende Huse.[9] Alligevel føles dette mindre som innovation og mere som en panisk kamp amid stigende konkurrence fra mere stilfulde rivaler som San Vicente Bungalows og Casa Cipriani.[10]

Buzz på sociale medier, især på X (tidligere Twitter), afspejler kynismen: brugere deler links til rapporter om nedskæringerne, med nogle der gør nar af brandets svindende tiltrækningskraft.[11] Et indlæg fra Page Six's officielle konto fremhæver historien, der tiltrækker tusindvis af visninger og sætter gang i debatter om, hvorvidt dette virkelig handler om kreativitet eller blot om omkostningsbesparelser.[12]

Ekkoer fra Fortiden: 2010 Udrensningen Genbesøgt

Dette er ikke første gang, Soho House har haft medlemsudrensninger. Tilbage i 2010 smed grundlægger Nick Jones omkring 500 medlemmer ud fra New York-klubben for at være for 'corporate' og kvæle den kreative stemning.[13] Jones indrømmede, at klubben havde mistet sin 'afslappede følelse', med målet om at reducere fra 4.500 til en 'fabelagtig 4.000.'[14] Trækket gjorde overskrifter, med utilfredse tidligere medlemmer, der klagede over respektløshed og dårlig kommunikation - lyder det bekendt?[15] Mens Jones hævdede, at det genoprettede atmosfæren, fremhævede det også tidlige tegn på brandmismanagement: at ekspandere for hurtigt uden at opretholde eksklusivitet.

15 år senere gentager historien sig. 2010-udrensningen blev præsenteret som en tilbagevenden til rødderne, meget lig dagens nedskæringer.[16] Men hvis det fungerede så godt dengang, hvorfor er vi så her igen? Det antyder dybere, systemiske problemer, som udrensninger alene ikke kan løse.

År med Rod: Overfyldning, Serviceproblemer og Tabt Cachet

Soho Houses problemer har været under opsejling i årevis. I 2023 førte klager over overfyldning til medlemsfrysninger i London, New York og Los Angeles - ironisk for en klub bygget på eksklusivitet.[17] Medlemmer klagede over lange ventetider for borde, udvandet stemning fra 'finansfolk' og underpar service, der forvandlede hvad der engang var et elitært fristed til et glorificeret co-working space.[18] Økonomisk set har virksomheden haft hundreder af millioner i tab over de sidste tre år, med en nedslående rapport fra en short-seller i 2024, der afslørede usund vækst og rentabilitetsproblemer.[19]

Brandets globale ekspansion - nu med over 40 Huse - har utvivlsomt udvandet dens appel. Indtægterne fra interne tjenester og gebyrer nåede rekordhøjder, men til hvilken pris?[20] Kritikere hævder, at jagten på skala gennem datadrevne beslutninger har dræbt den intime 'stemning', der gjorde Soho House specielt.[21] I stedet for regneark, kunne det måske have været nyttigt at lytte til medlemmernes feedback om servicekvalitet for at forhindre dette fald.

Problem	Beskrivelse	Indvirkning på Brand
Overfyldning	Medlemskaber, der stiger, fører til overfyldte steder og ventelister for faciliteter.[22]	Eroderer eksklusivitet, frustrerer loyale medlemmer.
Serviceklager	Rapporteringer om uhøfligt personale, dårlig vedligeholdelse og inkonsekvente oplevelser.[23]	Driver kreative væk, fremmer negativ mund-til-mund.
Økonomiske Problemer	Vedvarende tab efter IPO, aktiekursfald.[24]	Tvinger reaktive træk som at blive privat og udrensninger.
Konkurrence	Stigende rivaler, der tilbyder friskere, mere private alternativer.[25]	Får Soho House til at fremstå forældet og desperat.

En Kynisk Dom: Band-Aids Over Reelle Reformer

At blive privat og udrense medlemmer kan give Soho House lidt åndehul, men det er et kynisk trick, der skjuler år med forsømmelse. Brandet har mistet sin tiltrækning ikke på grund af 'uncool' medlemmer, men på grund af grådige ekspansioner, oversete serviceproblemer og en manglende prioritering af de mennesker, der betaler de høje gebyrer - omkring 5.800 dollars årligt for adgang til 'Every House'.[26] Hvis rentabilitet er målet, hvorfor så ikke investere i bedre træning, mindre overfyldte rum og ægte medlemsengagement? Tidligere udrensninger løste ikke de grundlæggende problemer; denne vil sandsynligvis heller ikke gøre det.

I en verden, hvor eksklusivitet er kommodificeret, føles Soho Houses træk som et sidste desperate forsøg på at klamre sig til relevans. Medlemmerne fortjener mere end periodiske udsættelser - de fortjener en klub, der udvikler sig med omtanke, ikke nedskæringer.